HOLDTYPE: Sports Acrobatik
Greve Sports Acro består af 2 hold, et grundhold (opvisningshold) og konkurrencehold i alderen 7-27 år.
Vi vil gerne have flere piger over 12 år, da vi mangler. Opvisningsserierne består af en rytmeserie med balance- og tempomomenter, pyramider og kast, hvor man er sammensat på forskellig vis med én- til flere makkere. Det styrker sammenholdet og udfordrer gymnasterne. Derudover vil der også være lidt spring på gulv, smidighed og behændighed. Konkurrenceholdet stiller op til nationale konkurrencer i GymDanmark og opvisninger i Danmark. For at stille op til konkurrence, skal man fylde 7 år i konkurrenceåret. Man kan stille op i enten par (to og to) eller trio (3 piger). Konkurrenceserien/ rutinen skal opfylde nogle krav for deltagelse såsom 3 til 4 balancemomenter, 3 til 4 tempomomenter, 1 behændighed, 1 balance og 1 til 2 spring sekvenser.
Gymnasterne skal selvstændigt vælge hvilken musik og hvilke momenter de ønsker/kan have med i rutinen, dog står trænerne altid til rådighed til at vejlede gymnasterne bedst muligt. Der er IKKE garanti for, at komme til konkurrence, selvom man går på konkurrenceholdet. Det er trænernes afgørelse, om gymnasterne er parate til konkurrence. Selvom aldersforskellen godt kan virke meget stor på holdet så har vi et godt sammenhold, da gymnasterne er gode til at hjælpe hinanden på tværs af alderen, hvilket vi lægger meget vægt på. Der skal købes konkurrencelicens hos GymDanmark til ca. 250,00 kr.
Talent og konkurrence