HAR DU ET SPØRGSMÅL?
Om foreningen
Har du nogen spørgsmål?
Se spørgsmål og svar her på siden. Finder du ikke det svar du leder efter, så kan du altid skrive os en mail. Vi besvarer beskeder så hurtigt vi kan.
GENERELLE SPØRGSMÅL
Sæsonen starter altid d. 1 September det givende år.
Efterårsferien er uge 42. i oktober
Juleferien strækker sig fra d. 23. december 2024 til 5. januar 2025 (begge dage incl.)
Vinterferien er altid uge 8, aktuelt år.
Tilmelding på www.grevegymnastik.dk er efter “først til mølle” princippet. Betaling foretages ved tilmelding. Har du spørgsmål kan du sende en mail.
Ved betaling til konkurrenceholdene er der mulighed for at deles betalingen i 2 rater, mod pålægning af et ekspeditionsgebyr på 175,- kr., der forfalder sammen med første rate.
Ved deltagelse på konkurrencehold, må påregnes ekstra udgifter til dragter, rejser og stævner samt til konkurrencelicens, der indløses via GymDanmark.
1. Der er mødepligt til alle træningspas uanset instruktør på passet.
2. Det er ikke muligt at ytre, at der er instruktører i Greve Gymnastik og Trampolin, som ikke må undervise ens barn. Der arbejdes i et stort trænerteam i de enkelte afdelinger.
3. Forældre er ikke til stede i hallerne under træning, man kan aflevere og hente sit barn før og efter træning.
4. Hvis der ønskes at rette henvendelse til instruktørerne, skal dette ske via mail, det er muligt at bede om at blive kontaktet telefonisk i den skriftlige henvendelse.
5. Under konkurrencer er forældre ikke velkommen i omklædningsrum, under opvarmning, prøvegulv m.m. Gymnasterne er instruktørernes alene, indtil de har været på konkurrencegulv for sidste gang.
Klik for vejledningen
Generelle betingelser
Forretningsbetingelser
Nedenstående forretningsbetingelser er gældende for Greve Gymnastik og Trampolin.
Generelle oplysninger om foreningen
Klubbens juridiske navn: Greve Gymnastik og Trampolin
Selskabsform: Forening
CVR-nummer: 33298994
Adresse
Lillevangsvej 88
2670 Greve
Officiel e-mail adresse: info@grevegymnastik.dk
Officiel web-adresse: https://www.greve-gymnastik.dk
Handelsvilkår for tilmelding
Når du tilmelder dig et hold hos Greve Gymnastik og Trampolin, er nedenstående generelle betingelser gældende for tilmeldingen. Det er vigtigt, at du læser betingelserne igennem, inden du tilmelder dig. Har du spørgsmål i forbindelse med vores generelle betingelser, er du velkommen til at sende os en mail på Info. Alle aftaler og kontrakter mellem Greve Gymnastik og Trampolin og dig indgås på dansk.
Tilmelding
Hos Greve Gymnastik og Trampolin kan du tilmelde dig online 24 timer i døgnet alle ugens dage. Er holdet optaget tilbydes du at stå på venteliste.
Der kan i løbet af sæsonen forekomme aflysninger. Aflysningerne vil blive meddelt pr. e-mail og hvis muligt, mundtligt. En aflysning afstedkommer ikke krav på erstatningstræning eller tilbagebetaling i kontingent, da der i kontingentet er indregnet risici for aflysninger.
Fortrydelsesret
Greve Gymnastik og Trampolin giver dig 14 dages fortrydelsesret på din tilmelding. Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt tilmeldingen foretages. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du møder op og gennemfører den 4. undervisningsgang. Fortrydelsesretten kan kun udnyttes ved at sende os en mail.
Er du tilmeldt et hold med ratebetaling, vil samtlige rater være forfaldne, hvis man melder sig ud efter ovennævnte.
Flytte hold
Viser det sig, at det valgte hold ikke er det rigtige for dig, tilbyder vi at flytte dig til et andet hold mod betaling af et administrationsgebyr samt evt. prisforskel mellem holdene.
Priser
Alle priserne i vores program er i danske kroner (DKK), og priserne er ikke tillagt moms (foreninger er fritaget for moms). Kontingent betales forud for den ved købet angivne periode. Via dit login kan du til enhver tid se dine køb. Vælger du, for hold med mulighed for ratebetaling, at betale rater tillægges et administrationsgebyr på 150,00 kr.
Betaling
Du kan betale med følgende betalingsmidler:
– Dankort
– Visa/Dankort
– Mobilepay
– Mastercard
Persondataoplysninger
Du kan læse mere omkring GDPR her: Persondata
Brugernavn og adgangskode
Kunder, der ønsker at tilmelde sig hold hos Greve Gymnastik og Trampolin, tildeles et brugernavn og en adgangskode. Det er kundens ansvar at opbevare disse informationer sikkert.
Nyhedsbreve
Nyhedsbreve sendes via e-mail til den e-mailadresse, kunden har oplyst.
Man kan fra-tilmelde nyhedsmail – se vejledning
Cookies
I forbindelse med login installeres en midlertidig cookie på den computer, som kunden benytter.
I Internet Explorer kan pågældende cookies om ønsket slettes under menuen “Funktioner” – “Internetindstillinger” – “Slet cookies”.
Ændring af priser og handelsbetingelser
De til enhver tid gældende priser og handelsbetingelser fremgår af hjemmesiden.
Forbehold
Greve Gymnastik og Trampolin tager forbehold for tryk- og prisfejl.
Greve Gymnastik og Trampolin er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for deres kontrol.
Foto og video
Ved tilmelding til en aktivitet i Greve Gymnastik og Trampolinaccepterer du samtidig, at der må tages fotos og optages video af dig/dit barn/dine børn for at vise foreningens aktiviteter. Billederne kan være af enkeltperson og hold (portrætbilleder). Billeder og videoklip kan vises på foreningens hjemmeside, trykte og sociale medier som Facebook, YouTube mm. Ønsker du ikke at give dit samtykke til offentliggørelse af billeder og video, eller ønsker du at tilbagekalde et samtykke, kan du sende oplysning herom med navn og hold til info.