Holdnavn: | Psykologi hold for tanker og tænkere |
Sæson: | 15. marts – 24. maj 2023 |
Tid og sted: | Onsdag kl. 10.00-11.30 Greve Idrætscenter, Klublokale 2 2 sal |
Instruktør: | Helle |
Pris: | 320,00 kr. |
Beskrivelse: Psykologi hold for tanker og tænkere Vi skal tage udgangspunkt i Skyggearbejde. Skyggearbejde handler først og fremmest om at arbejde med os selv. Blive opmærksomme på os selv og turde stå ved os selv. Ofte har vi konstrueret en facade, som vi viser udad til. Indeni har vi så alverdens modstridende følelser. Nogle gange mærker vi at vi bliver kede af det, andre gange vrede eller frustrede. Vi skammer os nogen gange, peger fingre af andre og sladrer. Vi kommer i konflikt med os selv eller andre. Vi oplever at vores energi bliver tung og der er uro i vores liv. Det er normalt og ens for alle mennesker. Skyggearbejde er et redskab til “almindelige” mennesker med “almindelige udfordringer.” Det er til os der vil blive klogere på os selv og som livet igennem ønsker at udvikle os. Har du lyst og er du klar til at tage ansvaret tilbage og opdage, at du selv kan vælge hvad du vil og hvornår… Holdet starter onsdag den 15. Marts kl 10.30-11.30 i Greve Idrætscenter i GreveTrim lokale 2. Og vil køre 10 onsdage frem. Det vil være oplæg og undervisning samt tænke øvelser. Det vil sige, at det bliver ikke terapi men viden, så du selv kan arbejde videre med øvelser hjemme. “Hver gang vi vælger at lyve, bedrager vi mest os selv. Hver gang vi siger JA men mener NEJ svigter os selv. Hver gang vi ikke tør være den vi er, bliver vores liv mindre.” Kort om mig: Jeg hedder Helle og er i gang med at uddanne mig til certificeret skyggevejleder ved psykolog Mette Holm, jeg bliver færdig til august. Lige nu starter vi et introforløb i foreningen, hvor der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med teorien omkring skygger, samt lave øvelser hvor vi opdager nye sider af os selv, ser hvordan vi ved at ændre noget i os selv kan ændre vores relationer og verden omkring os. Det handler om at bryde med mønstre vi er trætte af samt udvikle os i den retning, vi ønsker. |
|
Tilmeld her | |